Hvem er jeg?

Ung mand med en vedholdende højere alder…

Jeg har lige rundet de 30 år og far til to drenge!
Ja ja, når man dropper arbejdslivet i en sen alder for studietilværelsen, begynder alderen at trykke sig på.
Efter en årrække i Forsvaret skiftede jeg i februar 2016 spor og begyndte på Syddansk Universitet med det formål at læse medicin. Hvad slutmålet bliver er fortsat uvist, men et er sikkert – Familielivet kommer i første række.

Jeg nyder livet gennem bl.a. vinnørderi, spiseoplevelser, socialt samvær og ikke mindst at gå på opdagelse i min nye by Odense efter en del år i den pulserende hovedstad. Odense kommer dog godt efter det og er i min optik ikke længere blot en pulserende provinsby, men har faktisk rigtig meget at byde på.

Jeg har haft mine op- og nedture. Ikke mindst betød en sygemelding med stress, at alt kom til revurdering. Jeg har tidligere anvendt denne side til, at lufte tanker, meninger og umiddelbar skrivelyst.. Denne version er nr. 3 i rækken. Til forskel fra tidligere vil jeg ikke søge at anvende siden som en afløbsventil, men mere lufte umiddelbare tanker, billeder, livsnørderi og hvad jeg ellers lige går og laver. En slags dagbog om man vil…..
En måde hvorpå jeg kan holde styr på tankerne i mit hoved i stressede perioder eller når jeg bare er træt af, at læse til eksamen.

Forvent ikke dybere metaforiske diskussioner, større forfatterskab eller grammatisk korrekte sætningsdannelser, men forvent et øjebliksbillede af min sindsstemning og tanker.

Tak fordi du læser med 🙂