Planen holder…. så’n da.

Udgivet af klinting

Når man lægger en plan, er “the rule of law” at der selvfølgelig kommer ændringer.

Min lange tur i søndags blev udskudt til mandag, hviledag tirsdag og hurtig tur onsdag, med en lang restituation idag torsdag. Som man kan se på min instagram var det ikke den bedste tur, men pt. gælder det bare om at få nogle kilometer i benene frem mod september. Taget det i betragtning var turen acceptabel. MEN IKKE MERE END DET!

 

Men som sagt blev planen allerede ændret i denne uge dagen efter mit seneste indlæg. Derfor tager jeg lige resten af ugen på forhånd.

En 30 års fødselsdag venter lørdag og jeg har drengene i aftentimerne alene her i weekenden. Så tænker selv, at et hurtigt intervalpas imorgen fredag og en langtur (12 km) søndag er nogenlunde realistisk. Men mon ikke langturen muligvis skal klemmes ind inden fødselsdagen lørdag ? DET TROR JEG NOK DEN SKAL. Så er der også bedre plads til tømmermænd søndag, når nu bedsteforældrene har været så søde at hjælpe med pasning lørdag aften 🙂

 

Men tilbage til følelsen og fremgangen i benene. Er der fremgang ? ja det synes jeg faktisk der er. Tolerancen er højere. Tempoet kan holdes nogenlunde konstant ift. det ønskede og planlagte samt ømhed i archillessene og lægmuskulaturen er aftagende. Om ikke andet når de først er kommet igang. Hoften er øm når distancen kommer over 7-8 km, men det er jo ikke unormalt når nu den ugentlige distance er øget på “relativt” kort tid. Jeg er udemærket klar over den gennemsnitlige forøgelse er 10-20 % pr. uge, men den luksus har jeg desværre ikke råd til pt. Lige nu handler det om kilometer og øget træningsmængde med nedsat hastighed.

 

Tilgengæld er jeg ved at indfinde mig på det stadie, at jeg “skylder” mit hoved den daglige løbetur og det er ikke længere svært at sætte det ene ben foran det andet, når løbetøjet skal på. Derudover ses resultaterne også stille og rolig ift. den slanke linje 🙂 Det ville selvfølgelig ske hurtigere, hvis alle de sjove ting blev skåret fra. Men som jeg også beskrev mig selv, så er jeg desværre bare en livsnyder af rang og ligegyldig træningsmængde og målsætning er det ikke noget jeg vil gå ned på. Ikke endnu i hvert fald!.

 

Afslutningsvis må det siges, at jeg er fortrøstningsfuld for nuværende og ser frem mod mit langpas om nogle dage, selv efter dagens ned(løbe)tur af rang!!!!

 

 

 

 

Kategorier: Træning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *